Backup - Grundlaget for en effektiv sikring af virksomhedens data!Vi anbefaler, at der foretages backup af både enkeltbrugerløsningen som hele serveren i et netværk alle 5 arbejdsdage, på en tapestreamer/båndstation, med ét bånd til hver ugedag. Desuden anbefales vi, at man periodisk udtager backupbånd som gemmes i en til to måneder før de overskrives, da en eventuel fejl i f.eks. regnskabsprogrammets database, der først er blevet opdaget efter flere dage/uger, hermed kan gendannes fra backupbåndet. Sikkerhedskopieringen på alle vore systemer er konfigureret til at køre om natten, for ikke at forstyrrer det daglige arbejde. En backup af hele serveren har den fordel, at det er muligt at få den genetableret på mindre end en formiddag, hvis uheldet er ude. Husk at der generelt ikke må ligge firma-relaterede data på arbejdspladserne, da der som regel ikke tages sikkerhedskopi af disse. Husk også at kontrol af korrekt foretaget backup og fjernelse af backupbåndene fra kontoret i tilfælde af brand eller hærværk, er en vigtig del af den daglige rutine.
|