Microsoft C5 Løn
C5 Løn er et fuldt integreret tillægsmodul i Microsoft C5 regnskabsprogrammet, som kan beregne og administrere virksomhedens lønregnskab. Modulet kan bruges som selvstændigt modul eller integreres med finans- og/eller projektmodulet.
C5 Løn er opbygget med flere databaser, så der opnås en fleksibel opsætning, med de kendte regler med hensyn til f.eks. provision, overarbejde til udbetaling eller afspadsering, kilometergodtgørelse og pensionsordninger.
Der gemmes transaktioner på de enkelte medarbejdere, så f.eks. feriepenge og provision kan opsummeres løbende og dermed lette afstemninger. Medarbejdernes skatteoplysninger fra Told & Skat kan elektronisk indlæses og statistikoplysninger til Dansk Arbejdsgiverforening og Danmarks statistik kan udlæses elektronisk, så unødig tastearbejde undgås.
Der er som nævnt integration imellem C5 Løn og Microsoft C5 Finans- og Projektmodulerne, således at oplysninger fra Projekt overføres til C5 Løn, hvor lønberegningen med udskrift af Lønseddel sker. Lønposterne overføres derefter til Finans modulet til bogføring.
Eksempler på faciliteter i det integrede system:
- Oprettelse af medarbejdere med alle relevante oplysninger
- Satskartoteker (også på grupper af medarbejdere)
- Lønberegning
- Lønsimulering (før endelig lønudbetaling)
- DA/DS statistik, feriepenge m.v. og udlæsning af fil til e-indkomst
- Bankoverførsel af løn
- Mulighed for at belaste projekter med sociale ydelser (som kan ses separat i sagsregnskabet)
- Oprettelse af en eller flere akkorder pr. projekt
- Akkorder kan omfatte flere løntyper, f.eks. Tidløn, akkord, overtid, tillæg, diverse)
- Budgettering af akkordsummer
- Automatisk løbende efterkalkulation på akkord – sammenlignet procentuelt med budget
- Mulighed for at se alle lønposter på en akkord
- Fiktiv akkordering (beregnet akkord til belastning af projekt, indtil akkorden opgøres endeligt)
- Man kan valgfrit indrapportere tid i løn- eller projektmodulet – begge opdateres automatisk
|